Fremtidens bæredygtige tangressource fra Østersøen

Fremtidens bæredygtige tangressource fra Østersøen

Peter Husted Sylvest

Peter Husted Sylvest

I 2022 rundede verdens befolkning 8 milliarder, og den forventes at ramme 9,8 milliarder i 2050. Både globalt og nationalt er der stort fokus på at omlægge fødevareproduktionen for at opnå bedre udnyttelse af vores ressourcer, sikre større udbytte, øge folkesundheden samt reducere den menneskeskabte miljø- og klimabelastning

Fremtidens bæredygtige tangressource fra Østersøen

I 2022 rundede verdens befolkning 8 milliarder, og den forventes at ramme 9,8 milliarder i 2050. Både globalt og nationalt er der stort fokus på at omlægge fødevareproduktionen for at opnå bedre udnyttelse af vores ressourcer, sikre større udbytte, øge folkesundheden samt reducere den menneskeskabte miljø- og klimabelastning. Danmark har et stort potentiale for i langt højere grad at lade fødevarer fra havet såsom tang og muslinger dække vores næringsbehov.

Det vil samtidig mindske fødevarernes CO2-aftryk, understøtte den cirkulære bioøkonomi og bidrage positivt til havmiljø og klima. Havet spiller i det hele taget en vigtig rolle for både fødevareforsyning og vores sundhed, og havet kan være nøglen til at finde bæredygtige løsninger for fremtidens fødevarer.

Brugen af gaffeltang og andre tangarter som fødevareingredienser er i stigende global vækst på grund af deres sundhedsfordelene og deres miljøvenlige karakter. Tang er en kilde til vitaminer, mineraler og antioxidanter og indeholder også fiber og proteiner. Derudover er dyrkning af tang ofte mindre ressourcekrævende og mindre miljøbelastende sammenlignet med nogle andre former for landbrug.

Det er dog vigtigt at sikre, at tangen høstes og dyrkes bæredygtigt for at bevare tangbestandene og minimere miljøpåvirkningen. Bæredygtig praksis og reguleringer varierer fra sted til sted, så det er vigtigt at være opmærksom på lokal lovgivning og retningslinjer for tanghøst og dyrkning. Generelt set kan gaffeltang fra Østersøen betragtes som relativt bæredygtig sammenlignet med nogle andre former for tang og alger. Tidligere var der et markant kommercielt tangfiskeri på Bornholm og i hele Østersøen, men dette er aftaget markant i de seneste 30 år, hvor tang til fødevareproduktion primært hentes i Fjernøsten og Nordamerika.

Tangen omkring Bornholm vokser langsomt pga. den lave saltholdighed i Østersøen, og den samlede høstbare mængde gaffeltang anslås omkring 1.000 tons årligt. Bornholms Regionskommune høster årligt omkring 200 tons tang fra badestrande, en blanding af gaffeltang, blæretang og savtang, som vil skulle renses for for sand og blåmuslinger inden kommercielt brug. Selv hvis den høstes i havstokken er der sand i, men hvis tangen skal bruges til ekstraktion, er det ikke så stort et problem.

Hvis den bornholmske gaffeltang skal anvendes kommercielt, vil det sandsynligvis kun blive mindre skala, f.eks. til kosmetik og sæbeproduktion eller som fødevareprodukter som f.eks. vingummi, leverpostej, øl eller is. Det vil vise sig om interessen kan vækkes blandt branchens nøglespillere.

Det er værd at bemærke, at tang er en vigtig del af økosystemet i Østersøen og kan have positive miljømæssige virkninger, såsom at absorbere næringsstoffer og give levesteder for forskellige marine organismer. Når den høstes på en bæredygtig måde, kan gaffeltang have en rolle i forvaltningen af ​​miljøproblemer som næringsstofudledning og vandkvalitet i Østersøen.

Program for mandag d. 9. oktober

09.00 – 10.00                    Ankomst, morgenmad og registrering Melsted Badehotel

10.00 – 13.00                     Officiel åbning af SFW 2023  Melsted Badehotel

13.00 – 14.00                     Frokost på Melsted Badehotel

14.00 – 17.00                     Ekskursion & inspiration på Bornholm – Melstedgaard

18.30 – 21.30                     Sustainable Food Week Dinner på Melsted Badehotel