Danmarks første regionale madkulturhus
Et unikt kulinarisk mødested for øens producenter, beboere og gæster. Her vil madkulturen udvikle sig gennem smag, leg og produktion – mod et mere frugtbart bornholmsk fødevareunivers.
Huset, der blev opført i 2015, skaber med sin fleksible arkitektur et helt unikt mødested for for både øens gæster og beboere. Det ligger smukt i den gamle have, side om side med Melstedgård, og spejler de gamle længer.
Landbrugsmuseet Melstedgård og det nye madkulturhus forener tradition og historie med den moderne bornholmske madkultur, og gennem leg, eksperimenter og opbygning og indsamling af erfaring og viden, vil vi være med til at bevare og udvide det bornholmske fødevarenivers.
På gaarden møder gæsterne både den historiske fødevareproduktion og gamle køkkentraditioner, og den moderne blomstrende Bornholmske madkultur – Og altid med råvaren, tilberedningen og samværet som omdrejningspunkt.