Deltagerne til Sustainable Food Week har været helt ude i hampen

Deltagerne i Sustainable Food Week har de seneste tre dage haft fornøjelsen af at besøge Bornholmerhampen ApS

Signe og Emanuelle har etableret en virksomhed, der bygger på kvalitet og bæredygtighed.

Hampen optager med sin kraftige bladvækst store mængder CO2, produktionen er økologisk og forarbejdningen foregår lokalt.

Hampeprodukter kan således karakteriseres som klimavenlige fødevarer, idet man kan følge deres korte vej fra jord til bord, ligesom at hampen i sig selv er god for klimaet.

Bornholm som lokalitet med mange grønne initiativer og gode samarbejdsmuligheder er det perfekte sted at realisere et hampeeventyr.