Lea Wermelin og ambassadør åbnede bæredygtighedsfestival på Bornholm

Lea Wermelin og ambassadør åbnede bæredygtighedsfestival på Bornholm mandag 10. oktober 2022 – åbnet ved bl.a. Folketingsmedlem Lea Wermelin, Borgmester Jacob Trøst, CEO Bornholms Energi & Forsyning Claus M. Andersen og den hollandske ambassadør i Danmark Nienke Trooster den anden udgave af bæredygtighedsfestivallen Sustainable Food Week 2022 på Bornholm.

I en krisetid med fokus på forsyningssikkerhed, affaldshåndtering, fødevareproduktion og energi samles lokale og internationale virksomheder og eksperter arbejde i fællesskab med at udvikle løsninger på reelle problemstillinger inden for bæredygtighed og den grønne omstilling, som de deltagende virksomheder kæmper med.

Sustainable Food Week bliver en årligt tilbagevendende, international innovationsplatform, hvor virksomheder og eksperter arbejder på at løse konkrete globale udfordringer med udgangspunkt i Bornholm. Der er i år deltagelse af repræsentanter fra virksomheder som Arla Foods, Danish Crown, Eletrolux, Nestlé, Bornholms Energi & Forsyning og BOFA, der driver Bornholms affaldsanlæg.

På Bornholm deltager en række eksperter fra forskellige brancher i en vidensudveksling om en ny tilgang til samarbejde på tværs af sektorer, og en tilhørende kortlægning af værdikæderne. Nestlé og øvrige aktører vil herefter kunne udnytte viden og kontakter til lokale og internationale aktører i det fremadrettede arbejde med at sikre en større grad af genbrug fremadrettet.

Kommunikationschef Anna Hagemann Rise fra Nestlé Nordic glæder sig til at deltage i Sustainable Food Week, og udtaler i denne forbindelse:

”Hvis danske og internationale virksomheder skal fortsætte deres ambitiøse udvikling mod at sikre den lavest mulige klima- og miljøpåvirkning fra deres produkter, så̊ er det bydende nødvendigt at undersøge dels, hvordan man kan begrænse energiforbrug og affaldsmængder ved forebyggelse og dels, hvordan man kan få etableret strukturer ved siden af de eksisterende værdikæder. Vi håber, at udbyttet fra vores deltagelse på Bornholm vil kunne skaleres til andre områder, både lokalt i Danmark, såvel som internationalt.”

De mange deltagere, forskere og studerende skal været med til at sætte fokus på krydsfeltet mellem energi, fødevarer, ressourcer og bæredygtighed med Europas mest bæredygtige ø, Bornholm, som lokation, og deltagerne vil igennem hele uge 39 besøge en række særligt udvalgte bornholmske virksomheder, som kan inspirere til forandring og dialog.

Sustainable Food Week afholdes på Bornholm fra på mandag den 10. oktober til torsdag den 13. oktober.