Det hurtigt voksende globale marked for førsteklasses chokoladeprodukter sætter producenter og leverandører af råvarer under pres for at følge med efterspørgslen. Det fik Barry Callebaut til tidligere at deltage for at finde en bæredygtig løsning på produktion, kapacitet, effektiv forsyningskæde, salg/marketing og miljømæssigt fodaftryk omkring kakao.
”Vores erfaringer er udelukkende positive – Det har altid været yderst professionelt arrangeret, og på et meget højt fagligt niveau. Cases har altid været baseret på reelle problemstillinger med et internationalt præg, hvor både vi som virksomhed og deltagerne er blevet udfordret,” siger Sales Director Preben Dinsen.
Barry Callebaut fremhæver niveauet hos de sammensatte hold, der er sat til at løse udfordringerne, som præsenteres:
”Rekrutteringen af deltagerne og sammensætningen af teams er foregået på et højt kvalificeret niveau og med udgangspunkt i differentiering af kompetencer med henblik på af løse opgaverne så professionelt som muligt – I de fleste tilfælde er der kommet resultater ud som virksomhederne kunne arbejde videre med og hvor tankegangen er blevet tvistet i en retning af nytænkning og udvikling præget af tidens trends,” siger Sales Director Preben Dinsen og pointerer:
”Supporten fra både ledelsen og det sammensatte hold til at facilitere, har altid været i top både før og under arrangementet. Det har været en rigtig god oplevelse for os at deltage.”
Sustainable Food Week afholdes på Bornholm fra mandag den 27. september til fredag den 1. oktober.