Bornholms Energi & Forsyning har sammen med hele Bornholm en klar destination.
Bornholms Energi & Forsyning skal løfte opgaven med at indfri Bornholms Regionskommunes langsigtede ambition om, at Bornholm i år 2025 skal være et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.
Bornholm er et oplagt valg som test-ø fordi:
- Tæt på 100 % af den el, som produceres på Bornholm, og 60 % af den el der bliver brugt, kommer fra lokal vind, sol og biomasse. Og der er mere på vej
- Tæt på 100 % af den fjernvarme som produceres på Bornholm kommer fra biomasse, og ca. 75% af biomassen produceres på Bornholm.
- Den store andel af vedvarende energi i el-nettet gør Bornholm til unik test-facilitet for fremtidens intelligente el-net, SmartGrid.
- På Bornholm kan vi på grund af beliggenheden isolere el-forsyningen fra andre el-net, hvilket giver et mere præcist datagrundlag.
- Bornholm udgør desuden ca. 1 % af Danmark og 0,2 ‰ af Europa, hvilket gør det let at sammenligne data.
- Derudover er Bornholm et komplet ”mini-samfund” med hospital, skoler, huse, arbejdspladser, familier, etc. Derfor er det attraktivt at lave fuldskala-forsøg på øen.